Kort fortalt er coaching en disciplin, hvor jeg som coach stoler på, at du selv rummer svaret. Min rolle som coach er at holde et åbent og tillidsfuldt rum og stille de spørgsmål, der støtter dig i at finde svaret i dig.
Når det så er sagt, så bruger jeg mange flere facetter af mig selv, når jeg arbejder med dig. Jeg har været gift med en indiansk høvding, og hele den indianske livsvisdom, der fortæller os, at alt hører sammen, løber som en rolig strøm underneden alt, hvad jeg foretager mig. Også når jeg guider og støtter dig til større ro, selvindsigt og glæde.
Mine mange år som mentor og supervisor på Sofia Mannings uddannelser gør mig i stand til meget klart at se dine hindrende mønstre – og dine potentialer, ressourcer og styrker. Desuden er min intuition en konstant og kærlig vejleder, både i mit private liv og i mit arbejde.
Du vil også opleve, at jeg bruger min baggrund som stress-, konflikt- og mindfuldness-coach, når jeg guider dig til en dybere kontakt med dig selv, dine behov og dine grænser, og når jeg giver dig støttende redskaber, som du kan bruge i din dagligdag.
For mig er livet dyrebart. Jeg er dybt rørt og taknemmelig, hver gang en klient betror deres liv i mine hænder for en kortere eller længere periode. Intet i verden er vigtigere for mig, end at vi lever det liv, der føles sandt for os hver især!
Som ny klient hos mig, tager jeg altid udgangspunkt i din situation og i din egen-forståelse. Det er vigtigt for mig, at du er medskaber af dine egne løsninger; kun sådan sikrer jeg mig, at du føler ægte glæde og motivation, når du efter endt forløb skal videre ud i livet og skabe transformationen.
Jeg elsker at hjælpe mine klienter på vej – og jeg vil elske også at hjælpe dig!